Vorter, Vortefri eller Vortex-behandling

Vorter skyldes en smitsom virus, der kun smitter mennesker, og ses hyppigst på fødder og hænder.
Fodvorter ses som cirkelrunde fortykkede områder evt. med sorte prikker i midten på fodens trædeflade.
På hænderne samt mellem tæerne ses vorter som små blomkål-lignende knopper. De kan være ømme. C

Ca. 8 ud af 10 vorter forsvinder af sig selv i løbet af 5 år.

Hvordan smitter vorter?
Vorterne smitter ved tæt kontakt hud mod hud. Risikoen for smitte er størst, hvis huden er beskadiget, våd eller opblødt. Derfor opstår smitte specielt ved gymnastik, svømning eller badning.

Hvordan forebygges smitte til dig selv samt andre?

  • Pensel vorterne grundigt med klar neglelak om morgnen inden gymnastik, svømning eller badning.
  • Brug badesandaler ved badning og svømning.
  • Brug gymnastiksko til gymnastik.
  • Ved beskæring af vorten, skal man undgå at drysse med hudaffaldet.Ved vorter mellem fingrene eller tæerne beskyttes smitte til fingeren eller tåen ved siden af vha klar neglelak eller plaster over vorten.
  • Hvis du behandler vorterne med Vortex beskytter det også mod videre smitte.

Behandling af vorter:

1  Vortefri er det nemmeste:

  • VorteFri bruges én gang om ugen, indtil vorterne er forsvundet. Som regel vil mellem 5 og 10 behandlinger være tilstrækkeligt til at få bugt med vorterne, men nogle vorter kræver længere behandling.Du skal behandle en vorte så længe du ser rester af vorten. – og så lige et par ekstra gange…
  1. Dyp vatpinden i opløsningen med VorteFri.
  2. Stryg den af mod flaskens kant for at sikre en kontrollabel mængde.
  3. Tryk let med vatpinden på vorten nogle gange.Gentag dette én gang om ugen, indtil vorten er forsvundet.Hvis du opbløder hårde fodvorter i varmt vand inden behandling er Vortefri mere effektiv.
    Pil den tørre hud/vorten af mellem behandlingerne. Fodvorter med hård hud over skal blødes op i varmt vand (ca. 20 minutter), så midlet kan komme ned og vorten kan komme op og ud (huden må ikke ligge som et låg, så kan vorten nemlig blive øm).

Alternativt:
2. Smør et tyndt lag Vortex på vorten hver aften. Efter 2 minutters lufttørring dannes en hård hinde. To gange om ugen tages et sæbebad, hvorefter den gamle hinde og dødt væv fjernes ved at skrabe eller beskære vorten. Man kan bruge et knivsblad.

Nogen lægger et lag neglelak på vorten – det kan også hjælpe og forhindre smitte.

Ved ihærdig indsats forsvinder de fleste vorter efter gennemsnitlig 12 uger. Hvis det ikke er tilfældet: få en tid hos sygeplejersken.